Værd at vide som sigtet

Hvis politiet vil i kontakt med dig, har du altid ret til at få at vide hvorfor. Hvis de vil afhøre dig som vidne, skal de oplyse det, og hvis de vil sigte dig, har du ret til at få at vide, hvad de vil sigte dig for.

Hvis politiet vil i kontakt med dig, anbefaler vi dig at tale med en forsvarsadvokat først. Advokaten kan normalt ringe til politiet for at høre, hvad sagen drejer sig om, herunder om du risikerer at skulle i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling og om du er efterlyst eller vil blive det.

Hvis du er eller vil blive sigtet, har du altid ret til at få en forsvarer, som kan rådgive dig om dine rettigheder. Der er altid en grund til, at politiet vil i kontakt med dig, og hvad du siger og gør i starten af sagen, kan få stor betydning under en evt. senere retssag.

Hvis du er blevet anholdt, har du altid ret til at ringe til en forsvarer, og du har krav på at tale med forsvareren i enrum. Advokaten har selvfølgelig ubetinget tavshedspligt. Hvis politiet nægter dig at ringe til en advokat, skal du klage over det.

Det er vigtigt, at en forsvarsadvokat bliver inddraget så tidligt som muligt, hvis du kommer i kontakt med politiet.

Du har aldrig pligt til at udtale dig til politiet – uanset om du er vidne, mistænkt, sigtet eller tiltalt. Du har kun pligt til at oplyse politiet om dit navn, adresse og fødselsdato. Ellers kan du nægte at udtale dig, og du behøver heller ikke at sige, hvorfor du ikke vil udtale dig.

Vi anbefaler, at du ikke udtaler dig til politiet, før du har talt med en forsvarsadvokat. Forsvareren har krav på at få udleveret kopi af alle politiets sagsakter, f.eks. fingeraftryksundersøgelser, vidneforklaringer, overvågningsvideoer, telefonaflytninger m.v. Forsvareren må normalt fortælle dig, hvad der står i papirerne, dvs. hvilke beviser politiet har. Dermed er du bedre klædt på til en afhøring, så du undgår for mange overraskelser.

Hvis du udtaler dig til politiet, har du altid krav på at få din forsvarer tilstede under afhøringen. Hvis du derimod udtaler dig som vidne, har man ikke krav på en forsvarer og skal i givet fald selv betale for advokaten.

Du har ret til selv frit at vælge, hvem du vil have som forsvarer. Ellers vil retten tildele dig en forsvarer fra listen over de forsvarsadvokater, som det offentlige har antaget til at føre straffesager.

Du har ret til at skifte forsvarer undervejs, hvis du ønsker det. Hvis du er fængslet, kan du give besked til enten den nye advokat, fængselspersonalet, politiet eller dommeren – eller de pårørende pr. brev eller under et besøg – om at du ønsker at skifte forsvarer, så vil den nye forsvarer automatisk overtage sagen.

Forsvarerens opgave er at rådgive dig om dine rettigheder, holde dig opdateret på efterforskningen, rådgive dig undervejs og lægge en strategi for en evt. retssag.

Hvis du eller din familie er i kontakt med politiet, er det en god ide at bede om at få oplyst navn og telefonnummer på politiets sagsbehandler på sagen. Det får tingene til at gå hurtigere, herunder med besøgsbestilling, udlevering af beslaglagte ting m.v.

Hvis politiet vil ransage hos dig, skal de enten have en dommerkendelse eller tilkalde 2 vidner, hvis du ikke giver tilladelse til det. Hvis politiet vil visitere dig, kan du protestere imod det og bagefter kontakte en forsvarsadvokat for at få undersøgt sagen og evt. kræve erstatning. Hvis politiet vil beslaglægge nogle af dine ting, skal du altid bede om en kvittering for, hvad de tager med, og du har ret til at kræve at beslaglæggelsen bliver forelagt en dommer.

Varetægtsfængsling betyder, at en dommer beslutter at fængsle dig, før du har fået din dom. Første retsmøde kaldes et grundlovsforhør og skal afholdes senest 24 timer efter din anholdelse. Hvis den forsvarer du selv har valgt ikke kan deltage i grundlovsforhør, vil du få bistand af den offentlige forsvarer, der har grundlovsvagten, hvorefter din egen forsvarer kan overtage sagen.

Varetægtsfængsling betyder ikke, at dommeren mener du er skyldig, men blot at du indtil videre ikke skal være på fri fod, f.eks. for ikke at påvirke politiets efterforskning. De sigtelser, som politiet eller anklageren rejser imod dig i starten, kan blive ændret senere. De endelige sigtelser, som anklagemyndigheden vil kræve dig dømt for under en retssag, kender du først, når der foreligger et anklageskrift.

Man kan max. blive varetægtsfængslet for 4 uger ad gangen, så længe der ikke er udarbejdet et anklageskrift. Normalt forlænges fængslingen 2 eller 4 uger, og det betyder, at man løbende skal tage stilling til forlængelse af fængslingen – ”fristforlængelse”. Hvis man ikke frivilligt accepterer en forlængelse af fængslingen, fordi der ikke er udsigt til løsladelse, vil der blive holdt et retsmøde, hvor dommeren skal tage stilling til forlængelse af fængslingen.

De fleste varetægtsfængslede har besøgskontrol – i hvert fald i starten. Så har man normalt ret til 1 times besøg om ugen overvåget af politiet. De pårørende kan straks efter grundlovsforhøret kontakte politiet for at aftale en besøgstid, og vi anbefaler, at man straks bestiller en ny besøgstid, når et besøg er slut.

Man kan altid skrive breve til en varetægtsfængslet, men de bliver læst af politiet. Det hurtigste er i så fald at sende brevet direkte til politiets sagsbehandler, som vil sende det videre til fængslet, når det er gennemlæst.

I Danmark lægger staten ud for forsvarerens salær – uanset om du selv har valgt din forsvarer eller har fået tildelt en fra retten (en såkaldt beneficeret advokat). Det kaldes, at advokaten bliver ’beskikket’ og betyder, at staten betaler advokat-regningen. Det er altid dommeren, der bestemmer størrelsen af advokatens salær ud fra advokatens opgørelse af tidsforbruget. Staten har faste takster for forsvarersalærer, og disse takster er ens for alle forsvarsadvokater i Danmark.

Hvis du bliver dømt, må du regne med at skulle betale sagens omkostninger, herunder advokatens salær og evt. andre omkostninger til f.eks. blodprøver, dna-undersøgelser eller lignende. Det betyder, at du efter domsafsigelsen vil få en opkrævning fra staten på linje med anden form for gæld.

Hvis du derimod bliver frifundet i retten – eller hvis politiet selv opgiver sagen – skal du aldrig betale forsvarersalæret. I så fald har du til gengæld mulighed for at søge erstatning, hvis du har været anholdt, fængslet, udsat for ransagning, aflytning eller andet. Det kan forsvareren hjælpe dig med.